Babyer begynder typisk at udtrykke latter omkring 3 til 4 måneders alderen. Denne søde lyd er ofte et tegn på, at babyen udvikler sig godt og trives.

Grineadfærden hos babyer kan variere. Nogle babyer begynder med små smil og grin, mens andre kan udtrykke hjertelige latteranfald, der får hele deres krop til at ryste af glæde. Disse grin kan blive udløst af forskellige stimuli, såsom leg med forældre eller andre omsorgspersoner, sjove ansigtsudtryk, leg med legetøj, kildren eller blot at føle sig glad og tryg.

For forældre er babyens første grin ofte en dyrebare og mindeværdig oplevelse. Det er en indikation af, at babyen begynder at forstå og nyde interaktion med verden omkring dem. At være opmærksom på, hvad der får babyen til at grine, kan hjælpe med at styrke forbindelsen og tilliden mellem forældre og barn.

At grine er ikke kun en fornøjelig lyd, men det har også positive virkninger på babyens helbred og udvikling. Latter frigiver endorfiner i hjernen, hvilket kan forbedre babyens humør og generelle velbefindende. Det kan også styrke deres immunsystem og fremme en sund følelsesmæssig udvikling.

Derfor er det vigtigt for forældre at skabe en positiv og kærlig atmosfære, hvor babyen føler sig glad og tryg nok til at grine og udtrykke glæde. Gennem leg, kærlighed og omsorg kan forældre hjælpe med at fremme en sund udvikling og et lykkeligt barn, der elsker at grine og sprede glæde omkring sig.

En baby på 5 måneder griner ofte højlydt og med stor begejstring! 🤩 Deres grin kan variere fra små fnis og gurglelyde til rigtige, smittende latterudbrud. På dette tidspunkt begynder babyen også at forstå simple former for humor, som titte-bøh, sjove ansigtsudtryk eller at kilde.

Hvilke aktiviteter kan få en baby til at grine?

Titte-bøh-leg – overraskelseselementet er guld værd!

Sjove ansigtsudtryk – at lave fjollede miner eller puste kinderne op.

Kilde – især på mave, fødder eller under hagen.

Sjove lyde – at prutte med munden eller sige fjollede ord kan være et hit.

Hoppe eller svinge i luften – mange babyer elsker lette, sjove bevægelser.

Babyer begynder typisk at udtrykke latter og grine omkring 3 til 4 måneders alderen. Denne søde lyd er ofte et tegn på, at babyen udvikler sig godt og trives.

Ifølge anbefalinger fra sundhedsmyndigheder bør babyer altid sove på ryggen for at mindske risikoen for vuggedød (Sudden Infant Death Syndrome, SIDS). Det betyder, at babyer, særligt spædbørn, normalt ikke bør sove på siden eller maven. At sove på ryggen er den sikreste soveposition for babyer, og det har været forbundet med en lavere risiko for vuggedød.

I 1991 anbefalede Sundhedsstyrelsen at babyer altid blev placeret på ryggen når de skulle sove. Efter disse anbefaler kom ud gik antallet af vuggedød i Danmark fra over 100 til under 10 om året.

Der er flere grunde til Sundhedsstyrelsen anbefale, at babyer sover på ryggen:

Mindsker risikoen for vuggedød: Forskning har vist, at babyer, der sover på maven eller siden, har en øget risiko for vuggedød sammenlignet med dem, der sover på ryggen. Derfor er det vigtigt at placere babyen på ryggen ved sengetid.

Bedre åndedræt og ventilation: når baby sover på ryggen har barnet bedre luftstrøm og ventilation, hvilket er vigtigt for at undgå risikoen for genstande, der blokerer vejrtrækningen.

Reducerer risikoen for overophedning: At sove på ryggen gør det lettere for babyen at regulere deres kropstemperatur og undgå overophedning, hvilket også er vigtigt for at reducere risikoen for vuggedød.

Selvom det anbefales, at babyer sover på ryggen, er det stadig vigtigt at give dem tid til mave- og i siddeleje, når de er vågne og under opsyn for at hjælpe med at udvikle deres muskler og motoriske færdigheder.

På et tidspunkt vil barnet ofte selv begynde at trille fra rygliggende til side- eller maveliggende i søvne. Det ser ofte når barnet har lært at løfte sit hoved fra underlaget i maveliggende og selvstændigt kan trille fra ryg til mave.

Når barnet er omkring 6 måneder vil det ofte trille mange gange om dagen, hvorfor de ligeledes vil gøre det om natten, selvom de sover. Mange børn kan selvstændigt trille fra ryg til mave men ikke tilbage igen.

På et tidspunkt vil dit barn blive så fri i sine bevægelser, at du ikke skal bekymre dig om i hvilken position barnet sover. Når barnet selvstændigt kan løfte og flytte sit hoved rundt i maveliggende, samt komme op på strakte arm, i kravlestilling eller til stående, så vil det som udgangspunkt også i søvne kunne flytte sig væk fra farlige søvnpositioner.

Dog er det vigtigt med en individuel vurdering for at kunne udelukke risikoen for vuggedød. Det er altid vigtigt at være opmærksom på temperatur og undgå at udsætte dit barn fra tobaksrøg (som ligeledes indgår i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for at forebygge vuggedød).

Hvis du har særlige bekymringer eller spørgsmål om din babys søvnposition, bør du kontakte en børneterapeut for råd og vejledning.

Ifølge anbefalingen fra sundhedsmyndigheder bør babyer altid placeres på ryggen for at sove. Læs mere her omkring årsagen til at de ikke må sove på siden eller maven.

Babyer kan begynde at sidde i en gynge, normalt en babygynge eller en babygynge med støtte, når de viser tilstrækkelig styrke og kontrol til at støtte deres overkrop og hoved selvstændigt. Dette sker normalt omkring 6 måneders alderen, men det kan variere fra baby til baby. Det gælder generelt for de fleste ting, at du skal vurdere din egen baby og evner.

Tag hensyn til disse ting, når baby skal gynge

Babyens alder og udvikling: Som nævnt tidligere er det vigtigt, at babyen har tilstrækkelig styrke og kontrol til at sidde op og støtte deres hoved, før de placeres i en gynge.

Sikkerhed: Vælg en babygynge, der opfylder sikkerhedsstandarder, og sørg for, at babyen er fastgjort sikkert i gynge med de medfølgende stropper eller sele.

Overvågning: Uanset hvor stabil gynge er, bør en baby aldrig efterlades uden opsyn, mens de bruger den.

Komfort: Sørg for, at babyen er komfortabel og har tilstrækkelig støtte til ryggen, når de sidder i gynge.

Længde af tid: Det anbefales at begrænse den tid, babyen bruger i gynge for at undgå overstimulering og udmattelse. Når en baby gynger, stimuleres den vestibulære sans (balancesansen). Denne sans kan godt overstimuleres og grænsen for overstimulering varierer fra barn til barn. Når et barn bliver træt, bliver det sværere at stabilisere sig og holde hovedet.

Justering af gynge: Mange babygynger har indstillinger, der giver dig mulighed for at justere hældningen eller vinklen, hvilket kan være nyttigt, da babyen vokser og udvikler sig.

Som med enhver babyudstyr er det vigtigt at tage hensyn til din babys individuelle behov og udviklingstempo. Hvis du er usikker på, hvornår det er passende at lade din baby sidde i en gynge, eller hvordan du bedst bruger gynge, er det en god idé at konsultere en for råd og vejledning. Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

Din baby skal gerne kunne en række ting før du kan gynge med baby. Læs mere omkring disse ting her og få gode tips til sjove stunder.

At underholde en baby under en flyvning kan være en udfordring, men der er flere metoder, du kan bruge for at gøre turen mere behagelig og sjov for både dig og din lille. 

For det første kan du medbringe en række legetøj, der er velegnede til flyvninger, såsom små bamser, bøger med farverige billeder eller lyde, og legetøj, der kan klippes fast til bærestolen. Disse vil holde din baby beskæftiget og distraheret i løbet af turen.

Her er nogle eksempler på gode stykker legetøj:

Baby fidget spinner (kan sættes på sæde eller vindue)

Desuden kan du synge eller snakke beroligende til din baby for at skabe en følelse af tryghed og sikkerhed under flyvningen. Musik kan også være beroligende og underholdende, så du kan medbringe en lille musikafspiller med børnesange eller lyde, som din baby kan nyde.

Du kan også overveje at medbringe snacks eller mad, som babyen kan nyde under flyvningen. Det kan være små bidder af frugt, kiks eller andre snacks, der kan hjælpe med at distrahere og tilfredsstille din babys sult eller trang til at sutte.

Endelig er det vigtigt at være opmærksom på din babys behov for at bevæge sig og strække sig under flyvningen. Du kan tage din baby ud af bærestolen med jævne mellemrum for at lade dem kravle eller lege lidt på dine skød. Dette vil hjælpe med at forhindre rastløshed og gøre flyvningen mere behagelig for dem.

Ved at bruge disse metoder og være opmærksom på din babys behov og reaktioner kan du hjælpe med at gøre flyvningen til en positiv og behagelig oplevelse for jer begge.

Hvad kan have indflydelse på humøret hos en baby i en flyver?

At være ombord på en flyvemaskine er for mange ikke altid en behagelig oplevelse. Det samme kan være gældende for en baby. Der kan være mange årsager til, at en baby ikke er i godt humør. Nogle grunde kan dog findes specifikt på en flyvetur. Her er nogle af årsagerne, som kan have indflydelse på humøret hos din baby på en flyvetur.

Under start og landing ændres lufttrykket i kabinen, hvilket kan give ubehag i ørerne. Babyer har sværere ved at udligne trykket, da de ikke kan gabe eller synke bevidst som voksne. Sutning på en sut, flaske eller amning kan hjælpe.

Flymotorernes brummen og lyde i kabinen kan være overvældende for en baby. Nogle babyer bliver generet af støjen, mens andre sover bedre med den konstante baggrundslyd.

Babyer, der er vant til at kravle eller bevæge sig frit, kan blive frustrerede over at sidde fastspændt på skødet eller i en autostol i længere tid.

Luften i flykabinen er meget tør, hvilket kan irritere babyens næse og hud. Det kan hjælpe at have en fugtgivende næsespray eller give ekstra væske.

Mange indtryk, skiftende lys og nye omgivelser kan gøre det svært for en baby at falde til ro. En kendt bamse, tæppe eller rutine kan hjælpe.

Uregelmæssige måltider eller ændringer i omgivelserne kan påvirke fordøjelsen. Hvis babyen har tendens til luft i maven, kan det være en god idé at bøvse dem lidt oftere.

Dette konkluderer mit lille skriv omkring flyveture med din baby. God forberedelse kommer man langt med. Du kan dog ikke altid forberede dig og din baby på en flyvetur. Derfor skal du selvfølgelig altid være opmærksom på dit barns signaler.

At underholde en baby under en flyvning kan være en udfordring, men der er flere metoder, du kan bruge for at gøre turen mere behagelig og sjov for både dig og din lille.

Hvordan Kan Man Underholde en Baby på en Flyver?

Når man planlægger en rejse med hele familien, opstår der ofte mange praktiske spørgsmål. Ét af de mest almindelige er: Skal babyer egentlig have deres eget pas for at rejse? Svaret er ja – i langt de fleste tilfælde. Selv helt nyfødte babyer skal have deres eget pas, når de krydser landegrænser. Men der er flere detaljer og regler, som er vigtige at kende.

Et pas er først og fremmest et identifikationsdokument. Det bekræfter en persons identitet og statsborgerskab, hvilket er nødvendigt for at rejse ind og ud af lande.

Selvom det kan virke overraskende, at en nyfødt har brug for et pas, gælder de samme regler for babyer som for voksne. Når en baby eller et barn krydser en landegrænse, skal myndighederne kunne se, hvem barnet er, og hvilket land barnet tilhører.

Derudover hjælper passet med at forhindre problemer som børnebortførelse eller misforståelser i forbindelse med rejsedokumenter.

I Danmark skal alle danske statsborgere – uanset alder – have et gyldigt pas for at rejse uden for Norden og EU/Schengenområdet.

Ved rejser inden for Norden (Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island) kan man ofte nøjes med anden form for ID, men det anbefales stadig, at babyen har sit eget pas.

Ved rejser til EU- og Schengenlande kan nogle flyselskaber kræve pas, selvom det teknisk set ikke er lovpligtigt at vise pas inden for Schengen.

Ved rejser uden for EU og Schengen er pas altid påkrævet.

Derfor er det mest praktiske og sikre altid at anskaffe et pas til din baby, så I undgår problemer undervejs.

Hvordan får man lavet et pas til sin baby?

Processen for at få et pas til en baby minder meget om processen for voksne – med enkelte forskelle.

Ansøgning: Du skal henvende dig på borgerservice i din kommune.

Forældrenes samtykke: Begge forældre med forældremyndighed skal give samtykke til, at barnet kan få lavet et pas. Hvis kun én forælder har forældremyndigheden, er det tilstrækkeligt med dennes tilladelse.

Billede: Babyen skal have taget et pasfoto. Selvom det kan være en udfordring at få en baby til at ligge stille og kigge lige frem, er det et krav. Mange fotografer er specialiserede i pasbilleder til små børn. Du kan også få taget et billede på borgerservice i forbindelse med søgeprocessen. Derudover er der også forskellige apps du kan hente, som er beregnet til at tage og lave pasbilleder. Her kan det dog være at billedet ikke bliver godkendt af borgerservice, hvis ikke alle krav til pasbilledet er opfyldt tilstrækkeligt.

Personlig tilstedeværelse: Babyen skal med på borgerservice, når passet bestilles, så medarbejderne kan verificere barnets identitet.

Baby skal derudover også have fået registreret sit navn for at kunne få lavet et pas. Så hvis din baby ikke er blevet eller skal døbes, skal du selv registrere babys fulde navn på borger.dk. Dette skal gøres tilstrækkeligt med tid inden passet skal laves og anvendes. Derudover skal en babys navn registreres inden der er gået 6 måneder fra fødselsdatoen. 

Pasfoto til babyer – hvordan fungerer det?

Et pasfoto skal leve op til strenge krav, også når det gælder babyer. Ansigtet skal være tydeligt, øjnene åbne og munden lukket.

For spædbørn kan man ofte lægge barnet på en hvid baggrund og tage billedet oppefra. Fotografer eller borgerservice kan vejlede i, hvordan det gøres korrekt.

Det vigtigste er, at ansigtet er tydeligt genkendeligt – små afvigelser accepteres, da det er svært at styre en baby helt.

Gyldigheden af et pas afhænger af barnets alder:

Da babyer og småbørn forandrer sig hurtigt i udseende, er gyldigheden kortere. Det er vigtigt, at billedet i passet ligner barnet, ellers kan der opstå problemer ved grænsekontrol.

Prisen på pas varierer efter alder. For børn under 12 år er prisen lavere end for voksne. Per 2025 koster et pas til børn under 12 år i Danmark 150 kr. Voksne betaler 890 kr., og unge mellem 12–17 år betaler 170 kr.

Det er derfor relativt billigt at få pas til sin baby – og en nødvendighed for at kunne rejse lovligt.

Et pas alene er ikke altid nok. Afhængigt af destinationen kan babyen også have brug for visum. Reglerne varierer fra land til land, så det er vigtigt at tjekke visumkravene for hele familien i god tid før rejsen.

For eksempel kræver rejser til USA typisk et ESTA (en elektronisk rejsetilladelse), også for babyer.

Hvad med rejser indenlands eller i Norden?

Hvis man kun rejser inden for Danmark, er der selvfølgelig intet behov for pas. Ved rejser til andre nordiske lande kan det i princippet lade sig gøre uden pas, men flyselskaberne kræver ofte, at alle passagerer – også babyer – kan fremvise gyldigt pas.

Det betyder, at det i praksis er en god idé at have pas med, uanset hvor i Norden man rejser hen.

Ansøg i god tid: Det kan tage flere uger at få et pas udstedt, især i højsæsoner som sommerferien.

Husk foto-kravene: Det kan være en god ide at bruge en professionel fotograf eller borgerservice, så du undgår afvisning af billedet.

Tjek destinationens regler: Nogle lande kræver, at passet er gyldigt i mindst 6 måneder efter indrejse – også for babyer.

Medbring fødselsattest: I visse situationer kan det være nyttigt at have barnets fødselsattest med som ekstra dokumentation.

Ja – babyer skal have deres eget pas, når de rejser uden for Danmark. Selvom det kan virke som en formalitet, er det et vigtigt identifikationsdokument, der sikrer, at barnet kan krydse grænser lovligt og uden problemer.

Processen med at få et pas til sin baby er relativt enkel, men kræver lidt planlægning: ansøgning på borgerservice, pasfoto, forældres samtykke og babyens tilstedeværelse.

Et børnepas gælder i 2 år for de allermindste, og prisen er overkommelig. Derfor er det en god idé at få styr på dokumenterne i god tid, så ferien eller rejsen kan forløbe uden unødige komplikationer.

At rejse med børn kan være en udfordring i sig selv, men med pas og eventuelt visum på plads kan man trygt fokusere på at skabe gode oplevelser sammen som familie.

Alle babyer og børn skal have deres eget pas for at rejse til udlandet, uanset hvor gammel baby er ved første rejse. Læs mere omkring reglerne her.

Begrebet “sanseintegration” dækker over hjernens evne til at modtage, bearbejde og reagere på de sansninger, som vi konstant modtager i løbet af dagen. Når hjernen modtager en sansning fra en af vores 8 sanser, så skal den vælge hvordan denne sansning skal organiseres. Hjernen skal her vælge om det er en sansning som vi skal reagere på eller om det er noget som skal frasorteres igen.

Et eksempel herpå kan være at tage tøj på. Her er det særligt den taktile sans (berøringssansen) som modtager sansninger og her stimuleres. Vi vil bemærke at tøjet kommer på kroppen, men herefter vælger hjernen at lukke ned for sansningen, så vi ikke længere registrerer tøjet på vores hud. Det er en rigtig god strategi, fordi vi ikke skal bruge energi og overskud på hele tiden at bemærke vores tøj. For de mennesker som er følsomme på deres taktile sans, vil hjernen ikke lukke ned for sansningen. De vil derfor hele tiden bemærke tøjet på kroppen, særligt hvis der sker små ændringer (strømpen glider lidt ned, mærket flytter sig mm). Det vil gøre at de vil have mindre overskud til andre aktiviteter i løbet af dagen, da en del af deres opmærksomhed allerede er opbrugt.

Hvis et menneske har svært ved at modtage eller reagerer for voldsomt på særlige sansninger, kaldes det for “sansebearbejdsvanskeligheder”. Her vil man kunne lave en sensorisk profil ved brug af spørgeskemaet “Sensory Profile 2” til at blive klogere på det enkelte menneskes sansebearbejdning. Ud fra “Sensory Profile 2” vurderes det, hvilken eller hvilke typer mennesket er i sin sansebearbejdning. Vi har alle sammen en sensorisk profil, som kommer til udtryk på forskellige måder. Ud fra “Sensory Profile 2” er der 4 typer som man kan være:

Har brug for mange eller store sansninger, før at man kan være i ro og opmærksom. En Søger er selv aktiv opsøgende på at få flere sansninger, særligt sine yndlingssansninger. Dette kan medvirke til, at en Søger kan virke hyperaktiv og let afledelig. En Søger er god til at få nye ideer, da hjernen her er fokuseret på at finde nye og interessante sansninger som kan stimulere den tilstrækkeligt. Dog kan alt den søgen virke forstyrrende i en dagligdag. En Søger vil forsøge at skabe nye handlinger som ikke er for forudsigelige, men i disse nye handlinger vil en Søger kunne fare vild eller glemme hvad der var det egentlige formål med handlingen.

Har brug for tydelige udefrakommende sansninger, for at kunne bemærke og reagere på dem. En Tilskuer har en passiv stategi hvorfor det er sansninger udefra der skal holde personen opmærksom. Det kan gøre det lettere for en Tilskuer at fokusere på en handling, men personen kan også gå glip af meget sanseinformation omkring en. Personen kan f.eks. komme til at stå for tæt på andre, ikke registrere kradsende mærker i tøjet eller lyde omkring en. En Tilskuer vil have lettere ved at fastholde opmærksomheden på arbejdsprojekter, fordi de ikke distraheres af andet sanseinput omkring dem. Dog er der behov for at der er nok sansninger i opgaven, til at opmærksomheden bevares og personen ikke “glider hen”. En Tilskuer vil ligeledes ikke blive let irriteret. Dog vil personen kunne gå glip af kollektive beskeder og virke som om at ignorere ting eller andre omkring en.

Har brug for få sansninger på samme tid, da en Sensor ofte bliver overstimuleret. Ved for mange eller store sansninger på én gang vil en Sensor bliver overstimuleret. En Sensor vil hele tiden bemærke de sansninger der foregår omkring en. Disse sansninger kan virke overskyggende, hvorfor en Sensor kan virke let afledelig og være svær at komme i kontakt med. En Sensor har en passiv stategi, hvorfor personen vil reagere på overstimulerende sansninger ved at kommentere på dem, frem for at trække sig fra dem. Personen kan let blive distraheret eller overvældet af alle de sanseindtryk som bemærkes. En Sensor har derfor brug for tydelighed og forudsigelighed i rammerne, så det kræver mindst mulig energi og opmærksomhed. En Sensor kan opfattes som meget direkte og højrøstede over for de ting, der generer en. Ligeledes kan personen opfattes som kommanderende og kontrollerende samt letafledelige og hyperaktive. En Sensor kan samtidig være meget detaljeorienteret, kreativ og være god til at bemærke andres følelser.

Har ligesom en Sensor brug for få sansninger. Forskellen på en Sensor og en Fravælger er, at en Fravælger aktivt trækker sig væk, undgår eller siger fra over for overstimulerende sansninger. Sansninger kan hurtigt blive overstimulerende og overvældende, hvorfor en Fravælger reagerer med en tydelige adfærd. En Fravælger kan derfor virke stædig og kontrollerende. En Fravælger kan føle sig tilfreds med at være alene, hvilket for andre kan opfattes som ensomhed. At være alene kan for en Fravælger være ensbetydende med færre uforudsigelige sansninger. En Fravælger vil gerne forsøge at reducere mængden af sanseinformation omkring sig, hvorfor personen kan prøve at gennemtvinge mere orden end andre ønsker. Personen er dygtig til at fordybe sig i én opgave af gangen og er god til at skabe orden.

Man kan godt være flere typer på én gang, fordi man kan reagere forskelligt på sanserne. Det kan f.eks. være at man er en Søger på kropslige sansninger gennem den proprioceptive sans, samtidig med at man er en Fravælger overfor auditive sansninger.

For på bedst mulig vis at kunne imødekomme vores egen og/eller andres sensoriske profil, skal omverden tilpasses til det enkelte menneskes behov. Ligeledes skal det enkelte menneske lære at agere ud fra sine sensoriske behov. Det er vigtigt at vi arbejder med vores sansebearbejdning i rolige rammer. Her har vi de bedste forudsætninger for, at øge tolerancen overfor overstimulerende sansninger eller lære at kende vores kropslige signaler. Vi kan alle sammen lære at imødekomme vores sensoriske profil bedre, så udfaldene af denne ikke vil blive invaliderende for vores hverdag.

Vi skal lære hvilke sanser som vi enten har brug for at øge tolerancen eller skrue op for sansninger på. Vi har i alt 8 sanser, som alle kan være påvirket i mindre eller større grad.

Stimuleres af lyd, farver, bevægelse omkring en, billeder, tekst mm. 

Øret opfanger lydvibrationer og sender disse informationer til hjernen. Derefter inddele de i tale, musik og miljølyde. Tempoet, typen og højden på lyden kan ændre på vores vågenhed. Pludselige høje lyde kan øge vores vågenhed (aurosal), mens lave, rytmiske og vedvarende lyde kan sænke vores energiniveau. 

Sidder i smagsløgene på tungen. Sansen stimuleres gennem munden (oralt) med mad, drikke og genstande. Her opfatter vi tekstur, temperatur og forskellige smage (surt, bittert, sødt, salt, umami). 

Opfanges gennem partikler i luften som binder sig til lugtreceptorer i næsen. Vores lugtesans er tæt forbundet med området i hjernen som gemmer på minder og samtidig er den tæt forbundet med vores smagssans.

Sidder i huden, som er kroppens største organ. Gennem huden opfanges temperaturforskelle (kulde, varme), tekstur og berøring. Forskellig stimulering på huden kan have forskellige effekt. Eksempelvis kan hurtige strygende eller klappende berøring virke opkvikkende, mens rolige faste tryk kan virke afslappende. 

Sidder i balancenerven i vores indre øre. Balancesansen stimuleres gennem bevægelse af hovedet og fortæller hjernen om kroppens position.

Giver hjernen informationer om kroppens position, bevægelse og muskelspænding. Muskel-led-sansen sidder i alle vores muskler, led og sener. Når disse bukkes sammen eller strækkes ud, øges hjernen bevidsthed omkring kropsdelen, som øger vores kropsbevidsthed.

Fornemmelse for indre organer (interoceptive sans) 

Det er denne sans som gør det muligt for os at mærke sult, tørst, toiletbehov, smerte og temperatur. 

Eksempler på sansebearbejdningsvanskeligheder

I den følgende kan du læse eksempler på, hvordan de fire forskellige typer i Sensory Profile kommer til udtryk ud fra forskellige sansninger. Eksemplerne er beskrivelser af en menneske med sansebearbejdningsvanskeligheder. 

Dit barn kan ikke lide at have tøj på, særligt overtøj og strømper. Dit barn kan være en Sensor eller en Fravælger, med en lav tolerance på sin taktile sans (berøringssansen). Tøj påvirker i høj grad vores taktile sans, særligt syninger og mærker. For mennesker der har en lav tolerance på denne sans, kan det føles som knive der stikker ind i huden. Hjernen kan ikke frasortere sansningen, hvorfor personen hele tiden vil bemærke denne sansning. Hjælp barnet med at vække den taktile sans inden tøjet skal på. Det kan gøres ved at aktivere den taktile- og proprioceptive sans. På den måde er hjernen forberedt på sansningen, hvilket vil øge tolerancen. 

Barnet har mad på ansigtet og hænderne uden at bemærke det. Dit barn kan være en Tilskuer, som har brug for mange og tydelige sansninger til, før at registrere og reagere på dem. Hvis dit barn først går trillebøregang rundt og bordet og derefter spiser en gulerod, så øges opmærksomheden på kroppen. Måske dit barn nu kan mærke maden på ansigtet og hænderne. 

Dit barn virker kræsen og bryder sig ikke om mange madvarer

Dit barn virker kræsen og bryder sig ikke om mange madvarer, f.eks. kødsovs, sammenkogte retter eller lignende. Dit barn kan være en Sensor eller Fravælger med en lav tolerance på sin gustatoriske sans (smagssansen). Ofte er dette også tæt forbundet til den taktile sans (berøringssansen) og den olfaktoriske sans (luftesansen). Mad har mange forskellige konsistenser, temperature og smage. Ved sammenkogte retter bliver forskellige konsistenser og smagsoplevelser blandet sammen. Det gør det markant svære for barnet at forberede sin smagssans på den sansning der kommer. Det bliver derfor overvældende for barnet at få dette i munden. Hjælp barn med at have opdelte madvare på en tallerken og giv mulighed for at vælge det fra enten før eller efter barnet har smagt på det. Det skaber forudsigelighed og en følelse af kontrol. 

Barnet virker til at være urolig og har meget energi. Dit barn kan være en Søger, som har brug for mange og store sansninger for at kunne mærke sig selv og være opmærksom. Det kan særligt komme til udtryk hvis der er mange krav i en aktivitet, hvis barnet er træt eller ved skift i aktiviteter. Hjælp dit barn med at aktivere sin proprioceptive sans, med tunge, langsomme bevægelser, såsom høje op, bære tunge ting, forsøge at vælte væggen eller lignende. Her skabes der ro i kroppen, som gør det nemmere for barnet at holde sin opmærksomhed i en aktivitet.

Dit barn virker til at ignorere dig og virker letafledelig

Dit barn kan være en Sensor. Som en Sensor vil barnet hele tiden observere de sansninger der sker omkring det (se mennesker der går forbi, se træet der bevæger sig i vinden uden for vinduet, se loftlyset der blinker, høre musikken i baggrunden mm, mærke tøjet på sin krop mm.). Dette tager en stor del af barnets opmærksomhed, som gør det svært for barnet at holde sit fokus på én ting af gangen. Fjern nogle af sansningerne omkring jer ved at slukke for baggrundslyd, rul gardiner for, lad visuel afskræmning og giv dit barn en fast bjørnekrammer. Se om det hjælper barnet med at holde fokus.

Dit barn falder ofte, går ind i ting eller falder ned af stolen

Dit barn kan være en Tilskuer. Dit barn har her brug for mange og store sansninger for at kunne holde sig “vågen” og holde en muskelspænding. Hvis barnet ikke bliver stimuleret, så vil det kunne falde hen og derfor have svært ved at opretholde en kropsspænding. Hjælp dit barn med at aktivere sin proprioceptive sans, spille højt musik (evt. i høretelefoner), lave en hurtige faste tryk på barnet krop eller lignende. Her hjælper du barnet til at mærke sin krop igen og derfor have nemmere ved selv at holde kroppen igang. 

Dit barn brokker sig ofte over ting omkring sig

Barnet giver tydelig udtryk for at noget larmer, at tøjet kræser, lyset er for skarpt eller lignende. Dit barn kan være en Sensor. Her har barnet en lav tolerance overfor sansninger omkring sig, men har svært ved selv at trække sig fra overstimulerende sansninger. Du skal hjælpe dit barn med at skærme eller trække sig fra overstimulerende sansninger.

Dit barn kan være en Sensor eller en Fravælger. Disse to profiler har begge en lav tolerance overfor sansninger. De vil begge hurtigt opleve sansninger som overstimulerende. Dette sker særligt hvis der allerede er nogle sansninger som har taget en stor del af barnets overskud. Når der så kommer et krav eller aktivitetsskifte, så har barnet ikke mere overskud til at imødekomme det, hvorfor barnet får en nedsmeltning. Hjælp dit barn til at få en større tolerance og mere overskud, med at indlægge faste rolige og afskærmende pauser i løbet af dagen. Disse pauser er gode at lave inden og efter en ellers overstimulerende aktivitet, så barnet har de bedste forudsætninger til at imødekommende et krav eller skifte i en aktivitet.

Dit barn kan ikke lide at deltage i familiearrangementer. Barnet trækker sig måske fra de andre eller får en nedsmeltning under eller efter arrangementet. Dit barn kan være en Sensor eller Fravælger, særligt på den auditive sans og/eller den visuelle sans (høre- og synssansen). Hjælp dit barn med at indlægge rolige forudsige pauser både inden, under og efter arrangementet. I pausen skal både visuelle og auditive sansninger skærmes. Det kan gøres ved at barnet f.eks. får lov til at sidde i et rum for sig selv med lukket dør. Her kan barnet læse i en velkendt bog, ligge puslespil, lege med lego eller en anden rolig aktivitet. Dette hjælper dit barn til at “få længere lunte” og mere overskud til at deltage i familiearrangementet i en aftalt tidsramme uden at blive overstimuleret. 

Har du brug for hjælp til at lære og forstå dit barns sensoriske profil?

Oplever du at dit barn er udfordret på sin sansebearbejdning (f.eks. som nogle af de ovenstående eksempler)? Kontakt en børneterapeut med speciale i sanseintegration for videre vejledning.

Du er altid velkommen til at kontakte mig hvis du har nogle spørgsmål om dit barns sansebearbejdning.

Begrebet “sanseintegration” dækker over hjernens evne til at modtage, bearbejde og reagere på de sansninger, som vi konstant modtager i løbet af dagen.

Håndpræference, eller det at have en foretrukken hånd, kan begynde at vise sig hos nogle babyer, når de er så små som 6 måneder gamle, selvom det ofte bliver mere tydeligt, når de er omkring 1 til 2 år gamle. Det er dog vigtigt at forstå, at mange babyer ikke viser en klar håndpræference før alderen af 2 eller endda senere.

Når det kommer til at observere håndpræference hos en baby, kan du være opmærksom på følgende tegn:

Foretrukken brug af en hånd: Du kan begynde at lægge mærke til, at din baby foretrækker at bruge den ene hånd frem for den anden, når de griber efter legetøj, mad eller andre objekter. Dette kan være mere tydeligt, når barnet bliver mere selvhjulpen og begynder at udføre opgaver som at spise eller tegne.

Foretrukken hånd under aktiviteter: Mens du observerer dine babyers leg eller aktiviteter, kan du lægge mærke til, hvilken hånd de foretrækker at bruge. Dette kan være mere synligt under finmotoriske aktiviteter.

Konsekvent håndpræference: Håndpræference bliver mere stabil over tid. Hvis du lægger mærke til, at din baby fortsat bruger den samme hånd konsekvent, kan det indikere en håndpræference.

Husk, at nogle babyer kan skifte håndpræference og vise ambidekstrøs adfærd i de tidlige år af deres liv. Det er også vigtigt at forstå, at håndpræference ikke nødvendigvis bestemmes på samme måde for alle babyer.

Hvis du bemærker en klar håndpræference hos dit barn, er det en normal del af udviklingen. Dog, hvis du er bekymret for, at dit barn måske ikke bruger begge hænder lige meget, eller hvis du har specifikke bekymringer om deres udvikling, kan det være en god idé at række ud til mig og tage en snak om det. Du er meget velkommen til at skrive eller ringe med dine bekymringer.

Hvordan kan man hjælpe en baby med at bruge højrehånd og venstrehånd?

Der er flere måder til at hjælpe en baby til at anvende begge hænder. Her kommer nogle gode eksempler, som du kan bruge derhjemme.

En god metode er at give baby én ske i hver hånd, så de vænner sig til at bruge begge hænder. Lad baby eksperimentere – de vil ofte skifte ske mellem hænderne.

Læg din hånd blidt over babyens hånd og hjælp med at styre bevægelsen. Skift mellem højre og venstre hånd, så begge hænder får øvelse.

Spis sammen med babyen, og vis med dine egne hænder, hvordan man bruger en ske. Ros babyen, når de prøver med begge hænder.

Håndpræference, eller det at have en foretrukken hånd, kan begynde at vise sig hos nogle babyer, når de er så små som 6 måneder gamle. Læs mere her.

Hvornår Kan Man se om Baby er Venstrehåndet?

Når en baby begynder at tage sine første skridt, er det en stor milepæl for både barnet og forældrene. Mange forældre glæder sig til at se deres lille barn komme gående, men nogle bekymrer sig over, om det kan ske “for tidligt”. Kan en baby gå for tidligt, og hvad betyder det egentlig?

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at børn udvikler sig i forskelligt tempo. Nogle børn tager deres første skridt allerede omkring 9–10 måneders alderen, mens andre først går tættere på 15–16 måneder. Et barns udvikling afhænger af en kombination af genetik, motoriske færdigheder, tidligere erfaringer, miljø og stimulering. Det betyder, at der ikke findes en “præcis alder”, hvor et barn skal begynde at gå.

I Danmark ses det at børn der følger den naturlige motoriske udvikling vil begynde at gå mellem 12-14 måneders alderen.

Når man taler om “for tidligt”, er det ofte i forhold til den gennemsnitlige udviklingskurve. Et barn, der går tidligere end 9 måneder, er ikke nødvendigvis på nogen måde unormalt. Faktisk kan tidlig gang blot være et tegn på stærke muskler og tidlig motorisk udvikling. Det betyder dog ikke, at barnet nødvendigvis vil udvikle andre færdigheder hurtigere. Tidlig gang har heller ingen kendt negativ effekt på barnets sundhed. Der kan være nogle mentale færdigheder, som endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet, såsom et barns konsekvensberegning. Derfor vil et barn der begynder at gå tidligt, oftere komme til skade fordi barnet ikke forudser mulige "fare". 

Det er også vigtigt at huske, at mange børn udvikler andre vigtige færdigheder før gang, såsom krybet og kravlet. Disse er også betydningsfulde færdigheder, hvor din baby særligt træner og opbygge en nødvendig styrke omkring rygsøjlen, skuldrene og hofteleddene. Derfor vil det også være væsentligt at lære din baby eller barn både at krybe og kravle. Der er ikke en endegyldig rækkefølge for hvilke motoriske færdigheder der skal opnås først. Men det er vigtigt at barnet over tiden lærer både at kunne krybe med krydsmønster ("army-crawl"), kravle med krydsmønster og gå med god stabilitet og kvalitet.

Derudover kan finmotorik, sprog og sociale færdigheder udvikle sig uafhængigt af, hvornår barnet begynder at gå. Hvis man er bekymret for barnets udvikling, kan det altid være en god idé at tale med en specialiseret børneterapeut eller læge.

Hvis din baby selv er kommet op at stå og gå i en tidlig alder (inden 12 måneders alderen), så er det vigtigt at det er barnet selv der har opsøgt og lært det. Altså at det er barnet selv der komme op fra gulvet til stående og begynder at gå rundt selv.

Hvis din baby enten ikke selv kan komme op til stående (f.eks. ved støtte til møbler) eller kun kan gå med voksne i hænderne eller en gåvogn, så er det med stor sandsynlighed ikke en koordineret og kontrolleret bevægelse. Ofte ville dette være et udtryk for, at barnet endnu ikke har den nødvendige styrke og stabilitet omkring sine led til at kunne lykkes med at føre sin kropsvægt varieret hen over sine ben. 

Kort sagt: Ja, en baby kan gå tidligere end gennemsnittet, men det er sjældent noget, man skal bekymre sig om. Tidlig gang er normalt et tegn på, at barnet er motorisk aktiv og nysgerrig. Det vigtigste er at støtte barnets udvikling på en sikker måde og huske, at alle børn har deres eget tempo.

Generelt nej, men der er nogle ting at være opmærksom på:

Naturlig udvikling – Hvis babyen selv begynder at gå uden tvang, er det et godt tegn på stærke muskler og balance.

Springer krybe- eller kravlestadiet over – Nogle tidligt gående babyer skipper krybet eller kravlet over, hvilket kan påvirke deres koordination og motoriske udvikling senere. Dette skyldes de ikke har den nødvendige styrke og stabilitet i særligt skuldre- og hofteled. Ligeledes kan det være svære for barnet at stabilisere de enkelte ryghvivler, som kan forårsage at barnet "krummer" sin rygsøjle eller har et større svaj i lænden end jævnaldrende. 

For meget støtte for tidligt – Hvis en baby tvinges til at gå (fx ved konstant brug af gåstol eller gå med voksne i hænderne), kan det give blive svært for barnet at kontrollere sin vægtbæring i kroppen. Derudover vil der kunne en uhensigtsmæssig belastning i hofte-, knæ- og ankelled samt ned langs rygsøjlen. 

Lad babyen udvikle sig i eget tempo uden at presse på.

Styrk kernemusklerne gennem maveleg, krybet, kravlet og leg på gulvet.

Sikre omgivelserne – Tidligt gående babyer kan være mere udsatte for større faldrisiko. 

Hvis du er bekymret for dit barns motoriske udvikling eller dit barn ikke går selvstændigt efter 15 måneders alderen, kan du altid rådføre dig hos en specialiseret børneterapeut som mig😊

En baby kan begynde at gå tidligt, men det er sjældent et problem, hvis motorikken udvikler sig naturligt.

Artikler i kategorien: Baby

Hvornår Begynder Baby at Grine?

Hvorfor må baby ikke sove på siden?

Hvornår Må Min Baby Sidde i En Gynge?

Hvordan Kan Man Underholde en Baby på en Flyver?

Skal Babyer Have Pas?

Hvad er Sanseintegration?

Hvornår Kan Man se om Baby er Venstrehåndet?

Kan en Baby Gå For Tidligt?

Børnefysioterapeut

Behandling

Praktisk Information

Guides

Kontakt