Begrebet “sanseintegration” dækker over hjernens evne til at modtage, bearbejde og reagere på de sansninger, som vi konstant modtager i løbet af dagen. Når hjernen modtager en sansning fra en af vores 8 sanser, så skal den vælge hvordan denne sansning skal organiseres. Hjernen skal her vælge om det er en sansning som vi skal reagere på eller om det er noget som skal frasorteres igen.

Et eksempel herpå kan være at tage tøj på. Her er det særligt den taktile sans (berøringssansen) som modtager sansninger og her stimuleres. Vi vil bemærke at tøjet kommer på kroppen, men herefter vælger hjernen at lukke ned for sansningen, så vi ikke længere registrerer tøjet på vores hud. Det er en rigtig god strategi, fordi vi ikke skal bruge energi og overskud på hele tiden at bemærke vores tøj. For de mennesker som er følsomme på deres taktile sans, vil hjernen ikke lukke ned for sansningen. De vil derfor hele tiden bemærke tøjet på kroppen, særligt hvis der sker små ændringer (strømpen glider lidt ned, mærket flytter sig mm). Det vil gøre at de vil have mindre overskud til andre aktiviteter i løbet af dagen, da en del af deres opmærksomhed allerede er opbrugt.

Hvis et menneske har svært ved at modtage eller reagerer for voldsomt på særlige sansninger, kaldes det for “sansebearbejdsvanskeligheder”. Her vil man kunne lave en sensorisk profil ved brug af spørgeskemaet “Sensory Profile 2” til at blive klogere på det enkelte menneskes sansebearbejdning. Ud fra “Sensory Profile 2” vurderes det, hvilken eller hvilke typer mennesket er i sin sansebearbejdning. Vi har alle sammen en sensorisk profil, som kommer til udtryk på forskellige måder. Ud fra “Sensory Profile 2” er der 4 typer som man kan være:

Har brug for mange eller store sansninger, før at man kan være i ro og opmærksom. En Søger er selv aktiv opsøgende på at få flere sansninger, særligt sine yndlingssansninger. Dette kan medvirke til, at en Søger kan virke hyperaktiv og let afledelig. En Søger er god til at få nye ideer, da hjernen her er fokuseret på at finde nye og interessante sansninger som kan stimulere den tilstrækkeligt. Dog kan alt den søgen virke forstyrrende i en dagligdag. En Søger vil forsøge at skabe nye handlinger som ikke er for forudsigelige, men i disse nye handlinger vil en Søger kunne fare vild eller glemme hvad der var det egentlige formål med handlingen.

Har brug for tydelige udefrakommende sansninger, for at kunne bemærke og reagere på dem. En Tilskuer har en passiv stategi hvorfor det er sansninger udefra der skal holde personen opmærksom. Det kan gøre det lettere for en Tilskuer at fokusere på en handling, men personen kan også gå glip af meget sanseinformation omkring en. Personen kan f.eks. komme til at stå for tæt på andre, ikke registrere kradsende mærker i tøjet eller lyde omkring en. En Tilskuer vil have lettere ved at fastholde opmærksomheden på arbejdsprojekter, fordi de ikke distraheres af andet sanseinput omkring dem. Dog er der behov for at der er nok sansninger i opgaven, til at opmærksomheden bevares og personen ikke “glider hen”. En Tilskuer vil ligeledes ikke blive let irriteret. Dog vil personen kunne gå glip af kollektive beskeder og virke som om at ignorere ting eller andre omkring en.

Har brug for få sansninger på samme tid, da en Sensor ofte bliver overstimuleret. Ved for mange eller store sansninger på én gang vil en Sensor bliver overstimuleret. En Sensor vil hele tiden bemærke de sansninger der foregår omkring en. Disse sansninger kan virke overskyggende, hvorfor en Sensor kan virke let afledelig og være svær at komme i kontakt med. En Sensor har en passiv stategi, hvorfor personen vil reagere på overstimulerende sansninger ved at kommentere på dem, frem for at trække sig fra dem. Personen kan let blive distraheret eller overvældet af alle de sanseindtryk som bemærkes. En Sensor har derfor brug for tydelighed og forudsigelighed i rammerne, så det kræver mindst mulig energi og opmærksomhed. En Sensor kan opfattes som meget direkte og højrøstede over for de ting, der generer en. Ligeledes kan personen opfattes som kommanderende og kontrollerende samt letafledelige og hyperaktive. En Sensor kan samtidig være meget detaljeorienteret, kreativ og være god til at bemærke andres følelser.

Har ligesom en Sensor brug for få sansninger. Forskellen på en Sensor og en Fravælger er, at en Fravælger aktivt trækker sig væk, undgår eller siger fra over for overstimulerende sansninger. Sansninger kan hurtigt blive overstimulerende og overvældende, hvorfor en Fravælger reagerer med en tydelige adfærd. En Fravælger kan derfor virke stædig og kontrollerende. En Fravælger kan føle sig tilfreds med at være alene, hvilket for andre kan opfattes som ensomhed. At være alene kan for en Fravælger være ensbetydende med færre uforudsigelige sansninger. En Fravælger vil gerne forsøge at reducere mængden af sanseinformation omkring sig, hvorfor personen kan prøve at gennemtvinge mere orden end andre ønsker. Personen er dygtig til at fordybe sig i én opgave af gangen og er god til at skabe orden.

Man kan godt være flere typer på én gang, fordi man kan reagere forskelligt på sanserne. Det kan f.eks. være at man er en Søger på kropslige sansninger gennem den proprioceptive sans, samtidig med at man er en Fravælger overfor auditive sansninger.

For på bedst mulig vis at kunne imødekomme vores egen og/eller andres sensoriske profil, skal omverden tilpasses til det enkelte menneskes behov. Ligeledes skal det enkelte menneske lære at agere ud fra sine sensoriske behov. Det er vigtigt at vi arbejder med vores sansebearbejdning i rolige rammer. Her har vi de bedste forudsætninger for, at øge tolerancen overfor overstimulerende sansninger eller lære at kende vores kropslige signaler. Vi kan alle sammen lære at imødekomme vores sensoriske profil bedre, så udfaldene af denne ikke vil blive invaliderende for vores hverdag.

Vi skal lære hvilke sanser som vi enten har brug for at øge tolerancen eller skrue op for sansninger på. Vi har i alt 8 sanser, som alle kan være påvirket i mindre eller større grad.

Stimuleres af lyd, farver, bevægelse omkring en, billeder, tekst mm. 

Øret opfanger lydvibrationer og sender disse informationer til hjernen. Derefter inddele de i tale, musik og miljølyde. Tempoet, typen og højden på lyden kan ændre på vores vågenhed. Pludselige høje lyde kan øge vores vågenhed (aurosal), mens lave, rytmiske og vedvarende lyde kan sænke vores energiniveau. 

Sidder i smagsløgene på tungen. Sansen stimuleres gennem munden (oralt) med mad, drikke og genstande. Her opfatter vi tekstur, temperatur og forskellige smage (surt, bittert, sødt, salt, umami). 

Opfanges gennem partikler i luften som binder sig til lugtreceptorer i næsen. Vores lugtesans er tæt forbundet med området i hjernen som gemmer på minder og samtidig er den tæt forbundet med vores smagssans.

Sidder i huden, som er kroppens største organ. Gennem huden opfanges temperaturforskelle (kulde, varme), tekstur og berøring. Forskellig stimulering på huden kan have forskellige effekt. Eksempelvis kan hurtige strygende eller klappende berøring virke opkvikkende, mens rolige faste tryk kan virke afslappende. 

Sidder i balancenerven i vores indre øre. Balancesansen stimuleres gennem bevægelse af hovedet og fortæller hjernen om kroppens position.

Giver hjernen informationer om kroppens position, bevægelse og muskelspænding. Muskel-led-sansen sidder i alle vores muskler, led og sener. Når disse bukkes sammen eller strækkes ud, øges hjernen bevidsthed omkring kropsdelen, som øger vores kropsbevidsthed.

Fornemmelse for indre organer (interoceptive sans) 

Det er denne sans som gør det muligt for os at mærke sult, tørst, toiletbehov, smerte og temperatur. 

Eksempler på sansebearbejdningsvanskeligheder

I den følgende kan du læse eksempler på, hvordan de fire forskellige typer i Sensory Profile kommer til udtryk ud fra forskellige sansninger. Eksemplerne er beskrivelser af en menneske med sansebearbejdningsvanskeligheder. 

Dit barn kan ikke lide at have tøj på, særligt overtøj og strømper. Dit barn kan være en Sensor eller en Fravælger, med en lav tolerance på sin taktile sans (berøringssansen). Tøj påvirker i høj grad vores taktile sans, særligt syninger og mærker. For mennesker der har en lav tolerance på denne sans, kan det føles som knive der stikker ind i huden. Hjernen kan ikke frasortere sansningen, hvorfor personen hele tiden vil bemærke denne sansning. Hjælp barnet med at vække den taktile sans inden tøjet skal på. Det kan gøres ved at aktivere den taktile- og proprioceptive sans. På den måde er hjernen forberedt på sansningen, hvilket vil øge tolerancen. 

Barnet har mad på ansigtet og hænderne uden at bemærke det. Dit barn kan være en Tilskuer, som har brug for mange og tydelige sansninger til, før at registrere og reagere på dem. Hvis dit barn først går trillebøregang rundt og bordet og derefter spiser en gulerod, så øges opmærksomheden på kroppen. Måske dit barn nu kan mærke maden på ansigtet og hænderne. 

Dit barn virker kræsen og bryder sig ikke om mange madvarer

Dit barn virker kræsen og bryder sig ikke om mange madvarer, f.eks. kødsovs, sammenkogte retter eller lignende. Dit barn kan være en Sensor eller Fravælger med en lav tolerance på sin gustatoriske sans (smagssansen). Ofte er dette også tæt forbundet til den taktile sans (berøringssansen) og den olfaktoriske sans (luftesansen). Mad har mange forskellige konsistenser, temperature og smage. Ved sammenkogte retter bliver forskellige konsistenser og smagsoplevelser blandet sammen. Det gør det markant svære for barnet at forberede sin smagssans på den sansning der kommer. Det bliver derfor overvældende for barnet at få dette i munden. Hjælp barn med at have opdelte madvare på en tallerken og giv mulighed for at vælge det fra enten før eller efter barnet har smagt på det. Det skaber forudsigelighed og en følelse af kontrol. 

Barnet virker til at være urolig og har meget energi. Dit barn kan være en Søger, som har brug for mange og store sansninger for at kunne mærke sig selv og være opmærksom. Det kan særligt komme til udtryk hvis der er mange krav i en aktivitet, hvis barnet er træt eller ved skift i aktiviteter. Hjælp dit barn med at aktivere sin proprioceptive sans, med tunge, langsomme bevægelser, såsom høje op, bære tunge ting, forsøge at vælte væggen eller lignende. Her skabes der ro i kroppen, som gør det nemmere for barnet at holde sin opmærksomhed i en aktivitet.

Dit barn virker til at ignorere dig og virker letafledelig

Dit barn kan være en Sensor. Som en Sensor vil barnet hele tiden observere de sansninger der sker omkring det (se mennesker der går forbi, se træet der bevæger sig i vinden uden for vinduet, se loftlyset der blinker, høre musikken i baggrunden mm, mærke tøjet på sin krop mm.). Dette tager en stor del af barnets opmærksomhed, som gør det svært for barnet at holde sit fokus på én ting af gangen. Fjern nogle af sansningerne omkring jer ved at slukke for baggrundslyd, rul gardiner for, lad visuel afskræmning og giv dit barn en fast bjørnekrammer. Se om det hjælper barnet med at holde fokus.

Dit barn falder ofte, går ind i ting eller falder ned af stolen

Dit barn kan være en Tilskuer. Dit barn har her brug for mange og store sansninger for at kunne holde sig “vågen” og holde en muskelspænding. Hvis barnet ikke bliver stimuleret, så vil det kunne falde hen og derfor have svært ved at opretholde en kropsspænding. Hjælp dit barn med at aktivere sin proprioceptive sans, spille højt musik (evt. i høretelefoner), lave en hurtige faste tryk på barnet krop eller lignende. Her hjælper du barnet til at mærke sin krop igen og derfor have nemmere ved selv at holde kroppen igang. 

Dit barn brokker sig ofte over ting omkring sig

Barnet giver tydelig udtryk for at noget larmer, at tøjet kræser, lyset er for skarpt eller lignende. Dit barn kan være en Sensor. Her har barnet en lav tolerance overfor sansninger omkring sig, men har svært ved selv at trække sig fra overstimulerende sansninger. Du skal hjælpe dit barn med at skærme eller trække sig fra overstimulerende sansninger.

Dit barn kan være en Sensor eller en Fravælger. Disse to profiler har begge en lav tolerance overfor sansninger. De vil begge hurtigt opleve sansninger som overstimulerende. Dette sker særligt hvis der allerede er nogle sansninger som har taget en stor del af barnets overskud. Når der så kommer et krav eller aktivitetsskifte, så har barnet ikke mere overskud til at imødekomme det, hvorfor barnet får en nedsmeltning. Hjælp dit barn til at få en større tolerance og mere overskud, med at indlægge faste rolige og afskærmende pauser i løbet af dagen. Disse pauser er gode at lave inden og efter en ellers overstimulerende aktivitet, så barnet har de bedste forudsætninger til at imødekommende et krav eller skifte i en aktivitet.

Dit barn kan ikke lide at deltage i familiearrangementer. Barnet trækker sig måske fra de andre eller får en nedsmeltning under eller efter arrangementet. Dit barn kan være en Sensor eller Fravælger, særligt på den auditive sans og/eller den visuelle sans (høre- og synssansen). Hjælp dit barn med at indlægge rolige forudsige pauser både inden, under og efter arrangementet. I pausen skal både visuelle og auditive sansninger skærmes. Det kan gøres ved at barnet f.eks. får lov til at sidde i et rum for sig selv med lukket dør. Her kan barnet læse i en velkendt bog, ligge puslespil, lege med lego eller en anden rolig aktivitet. Dette hjælper dit barn til at “få længere lunte” og mere overskud til at deltage i familiearrangementet i en aftalt tidsramme uden at blive overstimuleret. 

Har du brug for hjælp til at lære og forstå dit barns sensoriske profil?

Oplever du at dit barn er udfordret på sin sansebearbejdning (f.eks. som nogle af de ovenstående eksempler)? Kontakt en børneterapeut med speciale i sanseintegration for videre vejledning.

Du er altid velkommen til at kontakte mig hvis du har nogle spørgsmål om dit barns sansebearbejdning.

Begrebet “sanseintegration” dækker over hjernens evne til at modtage, bearbejde og reagere på de sansninger, som vi konstant modtager i løbet af dagen.

Artikler i kategorien: Sanseintegration

Hvad er Sanseintegration?

Børnefysioterapeut

Behandling

Praktisk Information

Kontakt